Lene Andersen

Jeg er uddannet som merkonom i økonomistyring.

Da jeg sætter fagligheden meget højt, bruger jeg meget tid på at holde mig ajour.

Herudover er jeg meget interesseret i den alternative dimension. Jeg kan godt lide at arbejde med tal og er god til det, men menneskerne bag tallene er det som jeg værdsætter mest i mit arbejde. Jeg sætter stor pris på at få lov til at hjælpe til udvikling.

Jeg startede i revisionsbranchen i 1987. Efter nogle år valgte jeg at prøve noget helt andet, hvorefter jeg i 6 år arbejdede som henholdsvis sagsbehandlersekretær, mediekonsulent og bogholder. I 1998 kom jeg tilbage til branchen og blev ansat som revisor i Aabenraa, hvor jeg nåede at være snart 15 år, inden jeg besluttede mig for at springe ud som selvstændig.

Privat bor jeg i Skåde syd for Aarhus med mine tre dejlige børn på 7, 18 og 20 år. Min fritid bruger jeg allerhelst med min familie og venner. Jeg synes, at børn er helt fantastiske. Desuden elsker jeg bøger og begraver mig gerne i både skøn- og faglitteratur.