Resumé
Folketinget har d. 9. september 2014 vedtaget et indgreb i virksomhedsordningen, der skal forhindre, at privat gæld medtages i ordningen, og at virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for virksomhedsejerens private gæld.
Alle selvstændige med en negativ indskudskonto i virksomhedsordningen og/eller sikkerhedsstillelser for et samlet beløb på over 500.000 kr. vil have behov for en konkret vurdering af deres forhold. Herudover vil mange skulle drøfte muligheden for omlægning af sikkerhedsstillelser med deres bankforbindelse.
Baggrund
Virksomhedsordningen giver mulighed for, at selvstændige erhvervsdrivende kan fratrække renteudgifter i den personlige indkomst (op til 56% skatteværdi) og derved opnå en højere skattebesparelse end det normale fradrag som kapitalindkomst (ned til ca. 30% i skatteværdi).
Erhvervsdrivende, der hæver mindre ud til privat end årets skattemæssige overskud, kan desuden i første omgang nøjes med at betale en foreløbig virksomhedsskat på 24,5% (2014) af det overskud, der ikke hæves. Resten af skatten betales først, når det opsparede overskud hæves igen (eksempelvis i år, hvor hævningerne er højere end overskuddet). Dette kan i visse tilfælde betyde, at den forjættede topskat helt kan undgås ved at udskyde en del af en høj indkomst til et senere indkomstår med en lavere indkomst.
Af denne grund anvender mange selvstændige erhvervsdrivende virksomhedsordningen. Ordningen er især attraktiv, hvis man har høje renteudgifter og/eller høje virksomhedsoverskud.
En lovændring betyder, at fordelene ved anvendelse af virksomhedsordningen nu forsvinder for visse erhvervsdrivende med negativ indskudskonto og hvor aktiver i virksomhedsordningen er stillet til sikkerhed for gæld udenfor virksomhedsordningen.
Hvad betyder negativ indskudskonto?
Ved indtræden i virksomhedsordningen opgøres indskudskontoen som en skattemæssig nettoværdi af virksomhedens aktiver og gæld. Indskudskontoen påvirkes, hvis hævningerne i et indkomstår overstiger årets skattemæssige resultat. Mange erhvervsdrivende har desuden indskudt en højt forrentet privat gæld i virksomhedsordningen med det resultat, at indskudskontoen er blevet negativ. Herefter har man kunnet opnå det høje skattefradrag i virksomhedsordningen for de private renteudgifter. Straffen for dette har været den såkaldte rentekorrektion, som dog har ligget en del lavere end de typiske bankrenter. I 2014 udgør rentekorrektionen eksempelvis 2 %, hvilket forenklet set betyder at gæld med en forrentning på over 2 % med fordel har kunnet indskydes i virksomhedsordningen.
Ved indtræden i virksomhedsordningen er der mulighed for at nulstille indskudskontoen, hvis der ikke indgår privat gæld i virksomheden. Da dette altid vil være en fordel, vil en negativ indskudskonto næsten altid være udtryk for, at der indgår privat gæld i virksomheden, eller at der er hævet mere end virksomhedens overskud.
Konsekvenser af indgrebet – hvis du har negativ indskudskonto (primo eller ultimo indkomståret)
Negativ indskudskonto + sikkerhedsstillelser overstiger kr. 500.000:
Ikke mulighed for opsparing af overskud fra 11. juni 2014
Negativ indskudskonto + sikkerhedsstillelser overstiger ikke kr. 500.000 og forøges ikke:
Der kan stadig opspares overskud i virksomhedsordningen
Negativ indskudskonto uanset størrelse, som forøges fra 11. juni 2014:
Ikke mulighed for opsparing i virksomhedsordningen fra og med den dato, hvor den negative indskudskonto forøges.
Ovenstående kan give anledning til, at der skal laves en skattemæssig periodeopgørelse, hvor indkomsten på en given dato beregnes for at afgøre, hvilken del af indkomsten der evt. ikke vil kunne opspares i virksomhedsordningen.
Herudover sker der en forøgelse af rentekorrektionssatsen med 3 % i forhold til i dag, hvor satsen er identisk med den såkaldte kapitalafkastsats. Dette betyder, at der fremover vil være langt færre private lån, som det kan betale sig at have i virksomhedsordningen. Den forhøjede rentekorrektionssats gælder fra indkomståret 2015.
Konsekvenser af indgrebet – hvis du har stillet virksomhedsaktiver til sikkerhed for gæld udenfor virksomhedsordningen
Nye sikkerhedsstillelser fra 11. juni 2014:
Nye sikkerhedsstillelser for privat gæld medfører en fiktiv beskatning af det laveste beløb af sikkerhedsstillelsen eller den private gæld på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen. Beskatningen sker ved, at et beløb svarende til sikkerhedsstillelsen lægges til virksomhedsindkomsten og samtidig anses for hævet (udenom hæverækkefølgen) i virksomhedsordningen. Dog kan der skiftes pengeinstitut og stilles en ny sikkerhed af højst samme beløbsmæssige størrelse til afløsning af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede d. 10. juni 2014, uden at dette medfører beskatning.
Sikkerhedsstillelser som eksisterede den 10. juni 2014:
Skal afvikles inden udgangen af 2017. Ellers vil opsparede overskud i virksomhedsordningen i perioden 11. juni 2014 – 31. december 2017 blive anset for hævet igen den 1. januar 2018 (med beskatning til følge). Herudover vil der fra 1. januar 2018 ikke være mulighed for opsparing af overskud i virksomhedsordningen, så længe sikkerhedsstillelsen eksisterer.
Ovenstående gælder ikke sikkerheder, som er stillet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Eksempelvis hvis virksomheden stiller sikkerhed for en nødlidende leverandørs bankgæld for at få en leverance gennemført. Hvorvidt der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition vil altid være en konkret vurdering.
Blandet benyttede ejendomme kan stilles som sikkerhed for privat gæld, så længe gælden ikke overstiger enten ejendomsværdien med tillæg af eventulle forbedringer, der er foretaget efter seneste ejendomsvurdering, eller den kontante anskaffelsessum for den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren.
Hvordan opgøres sikkerhedsstillelsen?
Beløbet for sikkerhedsstillelsen opgøres som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse. Hvis virksomheden har aktiver for 2 mio. kr., som er stillet til sikkerhed for 1 mio. kr. i privat gæld, vil det alene være 1 mio. kr., der bliver beskattet. Er der kun stillet aktiver for 300.000 kr. til sikkerhed for privat gæld på 1 mio. kr., vil det være de 300.000 kr., der bliver beskattet. Hvis der ikke samtidig er en negativ indskudskonto, vil denne sikkerhedsstillelse være under beløbsgrænsen på 500.000 kr., således at sikkerhedsstillelsen vil være undtaget fra indgrebet, hvis den er foretaget før 11. juni 2014.
Hvis der er tale om en flydende sikkerhedsstillelse (som ved virksomhedspant), vil det medføre beskatning, hvis der tilføres værdier (yderligere aktiver) til virksomheden, således at sikkerhedsstillelsen øges. Dette gælder dog ikke, hvis gælden er lavere end sikkerhedsstillelsen, hvorefter det vil være gældens kursværdi, som vil være udgangspunktet for beskatningen. Hvis ikke gældens kursværdi er blevet forøget, har en forøgelse af aktiver i virksomheden ikke betydning i forhold til indgrebet.
Hvis det derimod er gælden, der er ”flydende”, som ved en kassekredit, vil det være det beløb, der faktisk er trukket på kassekreditten, der er relevant og ikke selve trækningsretten. Opgørelsen af beskatningen vil ske på baggrund af det største samlede træk, der er sket på kassekreditten.
En generel modregningsadgang, som nogle banker forbeholder sig ret til, er ikke i sig selv nok til, at der er tale om en sikkerhedsstillelse, også selvom virksomhedens aktiver indgår i puljen. Det vil dog være en konkret vurdering, og hvis der er en klar sammenhæng mellem muligheden for at få privat kredit og indestående på virksomhedens konto, så kan en modregningsadgang blive anset for en sikkerhedsstillelse for privat gæld.
Omvalg
Erhvervsdrivende kan i visse tilfælde anmode om ændring af valg i selvangivelsen for 2013.
Muligheden gælder erhvervsdrivende med en negativ indskudskonto enten primo eller ultimo 2014, eller som har stillet sikkerhed i virksomhedens aktiver for gæld udenfor virksomhedsordningen den 10. juni 2014. Erhvervsdrivende, som falder under bagatelgrænsen på kr. 500.000, og dermed ikke berøres af indgrebet, kan ikke anmode om omvalg.
De dispositioner, der kan ændres er:
1) Overførsel af finansielle aktiver og passiver
2) Indskud og overførsler
3) Beløb bogført på mellemregningskontoen kan omposteres til indskud og dermed forøge indskudskontoen
Fristen for anmodning til SKAT om omgørelse er den 31. marts 2015.
Nulstilling af indskudskonto
Som nævnt ovenfor kan en negativ indskudskonto ved indtræden i virksomhedsordningen nulstilles, hvis man kan dokumentere, at der ikke er private gældsposter i virksomheden. Der er nu indført mulighed for en ekstraordinær nulstilling for dem, der ikke havde valgt at få en nulstilling tidligere, men hvor den negative indskudskonto nu grundet lovændringen får en større betydning. Det vil være indskudskontoen, som den så ud ved starten af det første regnskabsår, hvor virksomhedsordningen første gang blev benyttet, der i givet fald kan nulstilles ekstraordinært.
Hvis der er sket ændringer af indskudskontoen efterfølgende, vil disse påvirke den nulstillede indskudskonto.
Ansøgningsfristen for den ekstraordinære nulstilling er 31. marts 2015.
Værnsregel mod delvis overdragelse af en negativ indskudskonto
Ved delvis overdragelse med succession af en virksomhed med negativ indskudskonto, skal fremover være udlignet inden overtagelsen. Denne regel skal sikre, at man ikke kan overdrage en del af virksomheden sammen med en stor andel af den negative indskudskonto til sin ægtefælle for at undgå indgrebet.
Hvad skal du så gøre nu?
Det er de færreste erhvervsdrivende med virksomhedsordning, der har det fulde overblik over hvilke aktiver og gældsposter, der indgår, og hvordan deres indskudskonto ser ud. Vi anbefaler derfor, at du kontakter din revisor for at få en belysning af, hvordan indgrebet berører dig.
Ovenstående er at betragte som et overblik og kan ikke træde i stedet for konkret rådgivning.
