Skal hovedaktionærer vælge løn eller udbytte i 2017?

Print Friendly, PDF & Email

En hovedaktionær ansat i sit eget selskab kan som ofte selv bestemme størrelsen af sin egen løn.

En del af den samlede udbetaling fra selskabet kan eventuelt ske i form af udbytte, enten ekstraordinært i årets løb, eller ordinært udbytte som vedtages på den årlige generalforsamling.

Udbytte og løn beskattes forskelligt, og det er derfor ikke helt ligegyldigt, hvordan man vælger at sammensætte sin honorering fra selskabet.

Løn op til topskattegrænsen på kr. 479.600 (efter AM-bidrag) beskattes i 2017 med ca. 42-43% (inkl. AM-bidrag), og løn herover beskattes med ca. 56%. Udbytte beskattes kun med 27 % af de første kr. 51.700 (dobbelt bundgrænse for ægtefæller kr. 103.400) og 42 % af resten. Men da selskabet har fradrag for lønomkostninger (og ikke for udbytte), skal der tages hensyn til selskabsskatten på 22% i beregningen. Den effektive beskatning af udbytte kommer derfor op på 43,1% for de første 51.700/103.400 og 54,8% for resten.

Dette betyder, at det er skattemæssigt mest fordelagtigt først at hæve løn op til topskattegrænsen, inden man overvejer at hæve udbytte. Den største beskatning sker ved indkomst over topskattegræsen.

Har du spørgsmål, så kontakt os endelig.

Ovenstående er at betragte som et overblik og kan ikke træde i stedet for konkret rådgivning.

 

Thomas Olesen

Cand.merc.aud. Registreret revisor.